Fonden Vividus

Socialpædagogisk døgninstitution og opholdssted for børn og unge

Velkommen til Fonden Vividus. Vi er et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge, som er godkendt som privat opholdssted for børn og unge i henhold til lov om social service § 66, stk. 3 nr. 6 samt § 76, stk. 3 nr. 1. g. Vi holder til i Himmerland i Nordjylland, og her er vi omgivet af smuk natur og rolige omgivelser.

Kontakt os for ledige pladser

Mulighed for at vokse op i trygge, forudsigelige rammer

Fonden Vividus bygger på familielignende principper, og børnene har derfor mulighed for at vokse op i trygge forudsigelige rammer, og kan blive boende på Vividus gennem hele deres opvækst. Hos os er husene er aldersopdelt, hvilket giver de bedste rammer for børnene.

Afdeling 1 er primært for de mindste, hvor alderen kan være 3-16 årige, og afdeling 2 er primært for de ældre, hvor alderen kan være 10-23 årige. Da Vividus har specialiseret sig i søskende anbringelser, vil der altid blive vurderet, hvad der er bedst for søskende relationen ift. anbringelse i samme hus og indenfor aldersopdelingen.